tirsdag den 8. maj 2012

Fasediagram for H2O


                                    

Der findes 3 faser som du skal kende til. De 3 faser er fast form, flydende og gas. Der findes dog også en fjerde fase kaldet plasma. Plasma findes kun ved ekstremt høje temperaturer, og findes derfor ikke her på jorden.
H2O går igennem 3 faser. Når det er is, er det i den faste form, og når det er vand er det i flydende form à overgangen mellem de 2 sker ved det, som kaldes for smeltepunktet. For H2O er smeltepunktet 0 grader celsius. 

Det absolutte 0 punkt for vand er 0 kelvin, som oversat til celsius er -273 ̊. Ved denne temperatur ligger alle molekyler fuldstændig stille. Ved 273 (0 ̊)kelvin går molekylerne fra at ligge stille til at kunne være i bevægelse. Ved 373 kelvin (100 ̊) går vandet fra flydende form til gasform, og molekylerne vibrerer og bliver nærmest ”ustyrlige”
Så man kan sige, at jo højere en temperatur H20 har, jo mere vibrerer molekylerne. På samme måde kan man sige, at jo lavere en temperatur H2O har, jo mere ”slapper molekylerne af” og ligger stille.

For at gå fra fast form (is) til flydende form (vand) skal der bruges noget energi til at bryde de elektriske bindinger imellem molekylerne. Den mængde energi, der skal bruges for at smelte 1 kg is, kaldes for is' specifikke smeltevarme.
Faseændring sker når temperaturen af isen er steget til 0 grader, og på dette punkt vil mere energi ikke opvarme isen længere, men bare smelte isen i stedet. Faseændringen fra flydende til gas eller vand til damp gælder det samme.
Formel for smeltning og fordampning: Ls = ∆E / M (s ved smeltning og f ved fordampning)



                                         

tirsdag den 1. maj 2012

Energi

Energi. Vi har alle hørt udtrykket før, men hvad er egentlig forklaringen på ordet? Det kan være svært at definere.
Der er flere forskellige typer energi.


Termisk energi
Kemisk energi
Elektrisk energi
Mekanisk energi
Kerne energi
Stråle energi
Magnetisk energi
Lys energi
Lyd energi
Elastisk energi
Vind energi

Alle disse energiformer kan opdeles i to hovedgrupper. Den første er potentiel energi, som betyder, at det er en beliggenheds energi - altså at det er en form for "oplaget" energi. Den anden energiform er kinetisk energi, som betyder, at der er et legeme med en vis masse, som er i bevægelse - altså bevægelses energi.

For at udregne den kinetiske energi på et legeme i en lineær bevægelse bruges denne formel:
E_{kin} = \frac{1}{2} \cdot m \cdot v^2


For at udregne den kinetiske energi på et legeme i en roterende bevægelse bruges denne formel
E_{kin} = \frac{1}{2} \cdot I \cdot \omega^2


De nævnte energiformer er fundamentale, fordi de er forbundet med grundlæggende fysiske bevarelses love og vekselvirkninger. Dette gør det muligt for hver en energiform at angive ligninger, som forbinder den med andre fysiske størrelser som masse, temperatur, beliggenhed, hastighed, elektrisk feltstyrke og elektrisk ladning.
Loven om energiens bevarelse kaldes termodynamikkens hovedsætning:
ΔU = Q+W