Kosmologi

Kosmologi er læren om universets opbygning og udvikling. Kosmologi beskæftiger sig med universets opståen og hvad der vil ske med universet i fremtiden. En af de mest berømte kosmologiske gåder handler om, hvorfor nattehimlen er mørk, hvis der er uendelig mange stjerner til at lyse den op. Det kaldes for Olbers paradoks. Kosmologier kan dateres tilbage til 500-tallet f.v.t.

Indenfor moderne kosmologi er den grundlæggende iagttagelse, at galakserne fjernede sig fra os, og at det skete med hastigheder, der voksede med deres afstand. Dette betyder, at galakserne må have været tættere på hinanden i fortiden. Jo mindre plads universets energi havde, jo varmere var det. Det betyder, at det tidlige univers var mange milliarder grader varmt.

For få år siden blev astronomernes verdensbillede af universet væltet, da man opdagede tilstedeværelsen af mørk energi og mørkt stof i rummet. Man ved nu, at universet ikke kun består af de synlige himmellegemer (dvs. planter, galakser og stjerner), men at 70 % af universets energi er mørk energi, og at 25 % af alt derude er mørkt stof. Til dato ved ingen helt, hvad den mørke energi og det mørke stof er.

Man ved, at når en stjerne eksploderer og dør, bliver stofferne skudt ud i universet som store skyer af støv og gas. Når støvet samler sig, bliver det efterhånden til klumper og dernæst til nye stjerner og planeter. Ved at kombinere observationer af kosmisk støv i rummet og forsøg i laboratoriet, kan forskere opklare, hvad støv består af, og hvordan det bliver til nye planeter – og muligvis nyt liv.